Træning for 60+’ere – alle kan være med
Kom og oplev glæderne og sammenholdet ved at træne og spille tennis med jævnaldrende!
Du kan godt lide at spille tennis og vil gerne blive bare en smule bedre – eller du har måske aldrig spillet tennis før eller har lagt ketsjeren på hylden for nogle år siden og vil gerne spille lidt igen – på et niveau, der passer til dig.
Vi har derfor en kompetent træner på, som er uddannet på højeste niveau og samtidig har stor pædagogisk erfaring og indfølingsevne, så du kommer godt i gang/videre i det rigtige tempo og oplever alle glæderne og undgår skader.
Kom og vær med på et niveau, der passer til dig – se beskrivelsen af niveauerne nedenfor.
Vi tilbyder følgende træning:
UGEDAG NIVEAU BANE
Mandag kl. 09 – 10 1 1+2
Mandag kl. 10 – 11 2 1+2
Mandag kl. 11 – 12 3 1+2
Efter din træning tilbyder vi dig en times spil med spillere på samme niveau som følger:
UGEDAG NIVEAU BANE
Mandag kl. 10 – 11 1 3+4
Mandag kl. 11 – 12 2 3+4
Mandag kl. 12 – 13 3 1+2
Du får hermed mulighed for at spille i 2 timer – en times træning og en times spil med andre på samme niveau.
Pris: Kr. 450,- (samlet pris for 16 gange træning inkl. bolde og evt. ketsjer)
Trænere: Eilif Haase med Ellen Frederiksen som hjælpetræner
Træningsdatoer før sommerferien: Hver mandag fra 29. april til 24. juni 2024.
Træningsdatoer efter sommerferien: Hver mandag fra 12. august til 30. september 2024.
Prøvetræning: Kom og prøv de første 2 gange kvit og frit for at se, om det er noget for dig.
Niveauinddeling:
1. Begyndere og let øvede spillere
Er for dig, som har ingen eller kun begrænset erfaring med at spille tennis – fx kun spillet i op til 3 sæsoner – eller du vil gerne opnå større sikkerhed i slagene.
Du får individuel instruktion og øvelser og opnår grundlæggende færdigheder i tennissportens vigtigste slag – især forhånd, baghånd og serv – så du bliver i stand til at holde bolden i spil og spille sammen på et rimeligt niveau.
Du vil opleve god og sjov motion samt frisk luft i hyggeligt selskab med andre jævnaldrende – ud over i selve træningstimen også i selvspilstimen lige efter træningstimen og til vores Torsdags 60+ spil m.m.
Torsdags 60+ fra 9.00 – 11.00 om torsdagen er for spillere på alle niveauer, hvor der hver halve time trækkes lod om, hvem der spiller med hvem.
2. Øvede spillere
Er for dig, der har spillet og fået træning i 4 eller flere sæsoner.
Du kender principperne for serv, grundslag, angrebsslag, flugtninger og smash og kan med en ligeværdig partner holde bolden i spil, så du 3 ud af 4 gange får returneret bolden.
Du kender også principperne for single og doublespillet, men laver fejl, når du bliver presset på tempo og baneplacering.
Du vil gerne lære endnu mere, for du synes tennis er et dejligt spil med god og sjov motion samt frisk luft i hyggeligt selskab med andre jævnaldrende – ud over i selve træningstimen også i selvspilstimen lige efter træningstimen og til vores Torsdags 60+ spil m.m.
3. Meget øvede spillere
Er for dig, der har spillet jævnligt flere gange om ugen i flere år.
Du kender alle principperne for de forskellige slag og tilhørende benarbejde og føler dig sikker i de fleste slag fra niveau 2.
Du kan kontrollere fart og skifte mellem forskellige slag under pres og laver færre uprovokerede fejl, men der er alligevel langt til fejlfrit spil…
Du vil gerne opnå et endnu højere tennisniveau, for du synes tennis er et herligt spil med god og sjov motion samt frisk luft i hyggeligt selskab med andre jævnaldrende – ud over i selve træningstimen også i selvspilstimen lige efter træningstimen og til vores Torsdags 60+ spil m.m.
Tilmelding:
Allerede medlem: Log ind i bookingsystemet og Vælg “Senior 60+ træning og niveau 1, 2 eller 3” under menuen “Arrangementer” – se vejledning her.
Nye medlemmer : Klik på “Opret dig som medlem” i menuen og opret profil, betal og gå så ind under “Arrangementer” og meld dig til.
Vel mødt og god fornøjelse!