Koldings Tennis-erhvervsklub er et netværk er for erhvervsfolk, som i en travl hverdag ønsker at kombinere motion og netværk – det giver en god start på dagen 🙂
- og det uanset om du er erfaren eller ikke har haft en ketcher i hånden før – for der spilles niveauinddelt på 4 indendørs tennisbaner
- vi sørger for både ketchere og bolde, så du behøver blot at møde op med praktisk tøj og indendørs sko
- der spilles hver onsdag kl. 7.00 – 9.30 – først tennis fra kl. 7.00 – 9.00 og derefter netværk over en kop kaffe m/morgenbrød og en go’ snak.
- i vinterhalvåret spiller vi i Kolding Ketcher og i sommersæsonen på KIF Tennis anlæg ved Kolding Hallerne.
- der er en meget erfaren træner/instruktør med én gang hver måned, som hjælper dig godt i gang eller videre i det rigtige tempo, så du oplever alle glæderne på et niveau, som er tilpasset dig
- Jørgen Bruun fra Business Kolding og Per Thestrup fra Optimate og formand for KIF Tennis er på skift spilfordeler og koordinerer pointspil m.m. de gange, hvor vi ikke har træner på.
- prisen fastsættes efter hver halv-sæson, og gebyret for at deltage går til vintermedlemskab af Kolding Tennis Klub,- samt betaling for baneleje og træner. Det kan variere lidt afhængig af, hvor mange deltagere vi får i erhvervsnetværket. Det faktureres som deltagelse i erhvervsnetværket og er dermed selvfølgelig også fradragsberettiget.
- vi arbejder på, at nå op på i alt 20 deltagere i erhvervsnetværket. Det vil give en god variation i spillemuligheder og sikrer, at der altid vil være mange forskellige at spille med.
- deltagerne i netværket er velkomne til at tage gæster med. Tilbuddet er: Kom og spil med – kvit og frit de første gange – og se om, det giver værdi for dig.
Jeg håber hermed at have givet svar på de spørgsmål, som I havde – og hvis ikke så kontakt mig endelig på min mobil 51 52 61 15 eller mail lau@herborg.dk.
Med venlig hilsen
Lau Herborg